Over 4000 læger støtter nu den yngre læge fra Svendborg, der for nyligt fik en dom i Landsretten for ikke at have journalført og fulgt op på en ordination. Dommen er urimelig og kan have stor principiel betydning fremover. Derfor bør den prøves i Højesteret.
I 2013 kom der en patient med mavesmerter ind i akutmodtagelsen i Svendborg. Patienten havde også sukkersyge, så den yngre læge der var på vagt gav mundtlig besked til sygeplejersken om, at der skulle måles blodsukker hos patienten, i forbindelse med at der skulle gives insulin. Den ordination blev desværre ikke udført, og insulinbehandlingen i kombination med faste medførte det tragiske at patienten døde.
Som det kan ske på en travl vagt, fik den yngre læge desværre aldrig journalført den ordination, at der skulle måles blodsukker. Hun fik ej heller fulgt op på, om sygeplejersken faktisk havde målet blodsukker.
Den yngre læge og hendes bagvagt blev derfor tiltalt for grov pligtforsømmelse. I første omgang blev de begge frikendt i Byretten, men dommen blev anket til Landsretten. Her blev den yngre læge dømt for grov pligtforsømmelse, mens bagvagten blev frifundet. Ansvaret for fejlen endte altså alene på den yngre læges skuldre.
Der er jo i denne sag ingen tvivl om at der er sket en fejl. Læger skal såvidt det er muligt journalføre deres ordinationer og gerne også følge op på dem. På den anden side er der nødt til at være plads til at kunne give en mundtlig ordination, og så have tillid til at den også bliver udført. Det er for eksempel nødvendig i en akutmodtagelse, når en akut syg person kommer ind og har brug for lægehjælp. Her er der ikke altid tid til at journalføre ordinationerne med det samme.
Det kunne have været mig
Tusindvis af læger er blevet overrasket over denne dom. Det er de fordi det sker tit i en travl hverdag med mange patienter, at der gives mundtlige ordinationer, med forventning om at de bliver udført. Mange læger har derfor selv stået i den situation som den yngre læge fra Svendborg har stået i. De er bare aldrig blevet tiltalt og dømt for det.
Dommen her er altså principiel, og derfor ønsker mange læger at dommen ankes til Højesteret. Lægeforeningen og Yngre Læger bakker også op om denne holdning. Sker det vil Højesteret endelig kunne afgøre om den enkelte læge alene har ansvaret for at alle ordinationer journalføres og følges op på.
Hvis Højesteret stadfæster dommen, vil det kunne medføre flere kontroller og dermed mere bureaukrati. Den enkelte læge vil jo være nødt til at bruge mere tid på at kontrollere, om de nu også har fået journalført og fulgt op på det hele. Det betyder mindre tid til at behandle selve patienterne, og det synes jeg er ærgerligt.
Vi må have tillid til hinanden
Jeg ønsker et sundhedsvæsen hvor vi har tillid til hinanden og kan arbejde sammen i et team. Jeg synes også vi bør kunne tale åbent omkring de fejl, der trods alt er risiko for at kunne ske, uden at vi skal frygte at blive straffet. I stedet skal vi lære af fejlene, så vi kan undgå de sker igen.
Ansvaret for en fejl som denne, som kunne ske for alle, bør ikke placeres på den ene læge. I stedet burde ansvaret placeres på hele teamet, afdelingen eller sygehuset, som sammen bør finde ud af hvordan fejlen kan undgås fremover.
Selvom jeg synes at synes det er en hård straf i forhold til den fejl der er sket her, vil jeg gerne understrege at jeg mener ikke at hverken Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) eller dommerne som udgangspunkt har vurderet forkert. Vi skal jo huske at Regeringen sidste år strammede tilsynet med autoriserede sundhedspersoner, så det blev lettere at gribe ind overfor fejl. Derfor vurderer STPS og dommerne jo udfra det niveau af tilsyn politikerne selv ønskede dengang.
Overordnet set mener jeg det er fornuftigt at vi har et stramt tilsyn med autoriserede sundhedspersoner. Det er vigtigt at for eksempel læger ikke gentagne gange kan udføre den samme alvorlige fejl, uden at der gribes ind. Det mener jeg bare ikke er sagen her, netop fordi det er en fejl som mange læger kan spejle sig selv i.
I denne sag giver det da også mening at fejlen fører til en selvransagelse, så der kan besluttes korrigerende handlinger der undgår fejlen fremover. Tilsynet burde ved denne type fejl måske bare rettes bredere end det er sket i denne sag.
Politikere: Skal vi have tillid eller bureaukrati?
Hvis Højesteret skulle ende med at stadfæste dommen, er det slået fast at læger kan straffes hvis de ikke journalfører alle ordinationer og følger op på dem. Konsekvensen af det vil være at den enkelte læge må bruge mere tid på at kontrollere om alle ordinationer er journalført og om der er fulgt op på dem. Det betyder mere bureaukrati og mindre tid til patienterne.
Hvis det er det politikerne ønsker, kan vi sagtens beslutte det. Men så kan politikerne ikke komme og sige at de ønsker mindre bureaukrati og kontroller og mere tillid til personalet. Her må politikerne vælge om de ønsker kontrol eller tillid.
Så kære politikere – hvad vælger I? Mere kontrol eller mere tillid? Jeg vælger tillid!
#detkuhaværetmig
