Hele det politiske landskab er igang med at blive udfordret, både i rød og blå blok. Vi ser derfor ind i en spændende valgkamp – både før og efter valget.
I går gik Søren Pape ud og meddelte at han nu var statsministerkandidat. Udmeldingen er ikke overraskende, snarere forventet efter mange måneders meningsmålinger, hvor Konservative har været større end Venstre. For de Konservative er det en kæmpe ændring i deres identitet, og det ville være en kæmpe sejr hvis de kunne erobre statsministerposten.
Omvendt er det for Venstre det værste der kunne ske. De er i forvejen i krise efter først Lars Løkke har stjålet vælgere, og nu ser det også ud til at Inger Støjbergs parti brager ind i Folketinget. Venstre fremstår svagt og det samme gør deres formand Jakob Ellemann-Jensen. Hvis Konservative også stjæler deres statsministerpost, så bliver det understreget at de nu er lillebror i klassen.
Det var også derfor at Venstre også samme dag spillede deres stærkeste kort, og kaldte Søren Gade hjem fra EU. Søren Gade har traditionelt set været en stemmesluger, og man håber i Venstre selvfølgelig at kunne stjæle nogle vælgere tilbage fra Konservative, Moderaterne og Danmarksdemokraterne, og igen opnå at blive det største parti i blå blok. Vi må se om det lykkedes, men hanekampen mellem Konservative og Venstre kan gå hen og blive meget giftig i den kommende valgkamp.
Det står ikke bedre til i rød blok. De Radikale har truet med at vælte Mette Frederiksens Regering, hvis ikke hun udskriver valg. Hvis Mette Frederiksen gør det, accepterer hun den præmis for udmeldingen for De Radikale, at hun er magtfuldkommen. Hvis hun ikke gør det, risikerer hun den totale ydmygelse hvis De Radikale Venstre vælter hende. Hvordan kan Mette Frederiksen undgå at tabe ansigt i dette? Og hvordan skal de to partier kunne samarbejde efter valget?
Det er svært at spå om hvordan det hele ender, og det vil være afgørende hvordan mandaterne falder, og hvor mange af de små partier der ikke kommer ind i Folketinget.
